Nicklas Tange-Jensen
22
Mediespecialisering: Skrift
Metodespecialisering: Dialogbaseret journalistik
En konstant i et hav af variable
Tyngdedyne, silkesengetøj, natmaske, ‘Bedre Nætter’-seng, ergonomisk hovedpude.
Sådan lyder en liste i en note på min telefon med titlen: Søvn.
I månederne der ledte op til, at jeg flyttede til Aarhus brugte jeg timevis på at undersøge, hvordan man kunne forbedre sin søvn og skabe balance i sin søvncyklus.
Da jeg flyttede besluttede jeg mig for at investere i alle tingene på min liste.
Desuden købte jeg en app, der kunne fortælle mig, hvordan min søvn havde været hver eneste nat. Det blev et spil for mig. Ja, nærmest et drug faktisk. Det handlede pludselig mere om at få en ‘sleepscore’ over 90 end om at vågne og føle sig veludhvilet. Jeg gjorde alt for at vågne til et tal, som kunne tilfredsstille min trang. Et tal, der kunne give mig mere ro end en god nats søvn. Lige indtil jeg kastede min interesse over noget nyt.
Jeg sover stadig med natmaske og tyngdedyne i min seng fra ‘Bedre Nætter’, mens jeg hviler hovedet på min ergonomiske pude. Sengetøjet varierer lidt alt efter, hvad der er rent, og ‘sleepscoren’ tjekker jeg uden at fortrække en mine, selvom den ligger under 70.
Noten er bare en af utallige af den slags på min telefon, og søvnen er bare en af mange ting, som jeg har dedikeret måneders research og tusinder af kroner til.
For jeg elsker at grave mig ned i sådan noget. Jeg er selverklæret nørd og elsker at undersøge ting helt til bunds – og så lidt dybere. Desuden er jeg ikke bange for at kaste mig hovedkulds ud i at købe de rigtige ting, hvis der er et formål med det. Og det formål kan sagtens bare være sporadisk interesse.
I det hav af interesser står en søjle solidt plantet som omdrejningspunktet for det hele. Journalistik. For det er gennem journalistikken, at jeg ser en enestående mulighed for at gøre dyrkningen af mine omskiftelige interesser til mit arbejde.
Og jeg synes egentlig, at det er svært at svare præcist og entydigt på spørgsmålet om, hvem jeg er som journalist, men jeg håber, at det ovenfor har hjulpet lidt, og ellers kan jeg kort opsummere, hvad jeg tror, jeg ved..
Jeg ved, at jeg er meget nysgerrig på mange forskellige ting, og at jeg ikke er bange for at prøve ting af. Jeg ved, at jeg er idérig og kreativ med blik for det anderledes, og så ved jeg, at jeg elsker at formidle. Men jeg er slet ikke færdig med at undersøge det.
Produktioner
Herunder har jeg lagt de produktioner, som jeg er mest stolt af at have lavet. Der er både mulighed for at læse et par af mine længere artikler samt en artikel, jeg har skrevet som en del af mit arbejde på fodboldnyhedsmediet Campo.
Desuden har jeg lagt en produktion fra det korte TV-forløb på mit tredje semester og et radioprogram, som giver muligheden for at se og høre noget af det, som jeg har lavet på andre medier end skrift.
Rikke var enebarn i 49 år, indtil hun afslørede sine forældres hemmelighed
Som afsluttende semesterprojekt på tredje semester lavede jeg sammen med min makker en personlig fortælling om Rikke Maiken Jensen, som var donorbarn. I 49 år havde hun levet som enebarn og først efter hendes forældres død fandt hun ud af, at hendes far ikke var hendes biologiske far. Herefter åbnede et helt nyt kapitel sig for hende.
Idéen var en blandt mange og udsprang af den stigende popularitet i, at tage DNA-tests.
Artiklen skal vise, at jeg på skriftforløbet har eksperimenteret med- og udviklet mine evner som skriftlig formidler. Vi havde et stort fokus på at skrive i Rikkes eget sprog og levere hendes historie så levende og dragende som muligt, mens vi samtidig bevarede præcisionen og autenticiteten i fortællingen.
Hvis jeg skulle lave projektet i dag, ville jeg være endnu mere opmærksom på at holde mig til konceptet. Der er et par steder, hvor artiklen brydes sprogligt, som let kunne holdes i Rikkes eget sprog.
Desuden ville jeg have sørget for at løfte historien tydeligere ind i en mere overordnet kontekst, så det bliver klart, hvad idéen med artiklen er, og hvilken tendens, der ligger bag.
Lavet sammen med Gustav Norup Egsgaard på skriftforløbet på tredje semester.
Fremmedsprog på tilbagetog: Færre vælger de sproglige studieretninger på STX
Til årsprøven i slutningen af andet semester var jeg med til at lave et projekt om den faldende interesse for de sproglige studieretninger hos danske gymnasieelever som en del af forløbet med problemudredende journalistik.
Projektet viser, at jeg har tillagt mig evnen til at arbejde dybdegående med research og feltarbejde, herunder med rapporter og ekspertkilder. Vi kunne og burde have haft et større fokus på leveringen af historien. Der kunne let have været gjort brug af reportageelementer eller på anden vis sproglige finurligheder, som kunne have gjort læseoplevelsen endnu bedre. Det ville jeg have gjort, hvis jeg skulle lave projektet i dag.
Lavet sammen med Rasmus Raffnsøe Jacobsen som årsprøve på andet semester.
Champagnebold på Vestegnen? Coopers Brøndby vil spille ‘spændende fodbold’
Dette er en artikel, som jeg har lavet i forbindelse med mit arbejde hos Campo. Her har jeg på eget initiativ, egen idé, research og interview produceret en artikel, hvor jeg har talt med en engelsk journalist ved navn Sarah Clapton, der er Nottingham Forest-korrespondent, om Brøndby IF’s ansættelse af Steve Cooper som cheftræner. Sarah Clapton fik under Steve Coopers tre år hos Nottingham Forest et indgående kendskab til ham, og derfor brugte jeg hendes viden til at fortælle om Cooper.
Jeg kunne godt have brugt mere tid på formidlingen af artiklen, men den skal vise, at jeg hos Campo har arbejdet meget med nyheder og lært at tænke i originale vinkler på tidens største nyhedshistorier. Skulle jeg lave den i dag, ville jeg have haft større fokus på formidlingen, og så ville jeg have været endnu skarpere på en vinkel allerede i mit interview.
Butiksejer i Graven undrer sig: Hvorfor bliver min gade belagt med naturbelastende kemikalier?
Som metodespecialisering på mit fjerde semester havde jeg dialogbaseret journalistik. Her lærte jeg at bruge borgere aktivt i den journalistiske proces. Vi har blandt andet samlet undringer ind fra borgere i Aarhus og på den måde arbejdet med alternativ idéudvikling og research.
Det er blevet til denne artikel om renoveringen af Graven i Aarhus, hvor vi ved eksperter fik afkræftet en borgers bekymring.
Hvis artiklen skulle laves til et etableret medie, ville jeg måske have brugt borgerinddragelsen en smule anderledes. I denne opgave skulle vi bruge den meget direkte, men man kunne også have skjult det mere (ikke både gjort det tydeligt i rubrik, underrubrik og anslag) og i stedet have deklareret, hvordan artiklen blev til i en note.
Johannes på SPOT Festival – TV-reportage
Sammen med Jacob Fischer, Astrid Lyngholm og Julie Abildskou fik jeg lov til at følge Johannes Søgaard på SPOT Festivalens første dag. Her skulle han sammen med sit hold, UMTO, stå for scenerne i den grå hal ved Godsbanen i Aarhus. Hele reportagen kredser om et brandeftersyn, hvor særligt en hjemmekreeret skulptur er i søgelyset.
Lyden i indslaget kunne godt have været forbedret, og så mangler vi nogle afgørende billeder, men særligt arbejdet med spændingsopbygning samt ‘setup’ og ‘payoff’, som var et fokus for os i projektet, er lykkedes.
Hvis jeg skulle lave reportagen i dag ville jeg gøre mere for at lægge en plan inden optagedagen. Det havde vi ikke gjort, og derfor glippede vi for eksempel et skud af et kabel, som var vigtigt for historien.
Hva’så Roskilde?! – Radio Genlüd
På mit første semester sendte jeg ti radioprogrammer om Roskilde Festival sammen med Villads Rostrup, Maya Anastacia Larsen og Clara Bertram. Her talte vi om alt fra pakkelister og uskrevne regler til musikprogrammet og personlige anekdoter. I det rum var alt, hvad der hedder tilrettelæggelse, objektivitet og produktionsværdi tilsidesat. Men vi havde det sjovt og fik lov til at prøve at stå foran en mikrofon.
Om ikke andet giver det muligheden for at høre, hvordan min stemme lyder.
Hvis jeg skulle lave programmet for andet end egen underholdnings skyld, ville jeg nok have brugt mere tid på at afsøge målgruppen og inddrage dem i programmet. Desuden bruge mere tid fra idéudvikling til formidling.
En ny begyndelse
I 2009 startede jeg til fodbold. Som de andre drenge i 0. klasse, skulle jeg se, om talentet kunne række til at udleve den ultimative drengedrøm. At leve af fodbolden.
Jeg brugte alle mine vågne timer på at se videoklips på Youtube for efterfølgende at gå ud i haven og efterligne mine idolers kunster.
Langsomt men sikkert begyndte mine egne tricks at ligne dem på videoerne, men jeg var bestemt ikke den bedste.
Da jeg nåede 7. klasse og konstaterede, at drengedrømmen var så godt som brast, valgte jeg at skifte klub. Ikke for fortsat at jagte drømmen, men fordi jeg hellere ville spille med mine venner og føle, at jeg gjorde en forskel end fortsætte med at spille på et hold, hvor jeg følte mig utilstrækkelig.
Efter mit klubskifte følte jeg pludselig, at jeg kunne bidrage med en masse. Da jeg kom på efterskole, nåede jeg sågar at spille med spillere fra Danmarks højeste niveau.
Men det var for sent til at opnå en tilværelse som professionel fodboldspiller. Heldigvis var fodbolden ikke min eneste drøm. For da min oprindelige drøm falmede, ledte fodbolden mig på sporet af en ny drøm. Drømmen om at blive journalist. For hvis jeg ikke kunne leve af at spille fodbold, så kunne jeg måske leve af at arbejde med det.
Jeg måtte starte forfra.
Men denne gang kendte jeg modellen. Jeg vidste, hvad der skulle til for, at jeg kunne udvikle mig.
Den rejse har jeg nu kastet mig ud på, og jeg er nået et stykke ad vejen, men jeg må også konstatere, at der er lang vej igen. Lang vej til at komme til at stå side om side med de bedste, men jeg ved, at jeg vil arbejde stenhårdt for at nå dertil.
Det har altid været 100 procent eller ingenting for mig. Et princip, som jeg efterhånden har lært ikke er den mest holdbare fremgangsmåde, og derfor også et princip, jeg har måttet arbejde med og fortsat arbejder med.
Jeg er nysgerrig, og jeg elsker at undre mig, men for mig er det disciplin og kontinuitet der siger mest om en person, og derfor fylder det også meget for mig både som menneske og som journalist. Og så skal det lige siges, at jeg ikke længere (udelukkende) drømmer om at blive fodboldjournalist.
CV
Uddannelse
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Journalistik
2024-
Allerød Gymnasium
Samfundsfag A, Matematik A
2020-2023
Sportsefterskolen Sjælsølund
2019-2020
Kornmarkskolen
2009-2019
Erhvervserfaring
Campo
Skribent
2024-
Markersens Madkunst
Servicemedarbejder
2023
Netto
Salgsassistent
2020-2023
Daginstitutionen Myretuen
Rengøringsassistent
2016-2019
Anden relevant information
Kørekort B
Sprog
Dansk: Flydende
Engelsk: Flydende -Jeg havde engelsk på B-niveau i gymnasiet og tog sideløbende et cambridge-certifikat, som jeg bestod til C2, proficiency level.
Tysk: God – Jeg havde tysk på A-niveau i gymnasiet.
IT
Jeg har brugt Wordpress i mit arbejde på Campo og på DMJX. her har jeg også redigeret explainers og SoMe-indhold i Canva. Jeg har stiftet bekendtskab med redigering i Hindenburg og Final Cut Pro. Jeg har også både i mit arbejde og gennem hele min skolegang arbejdet med Office365.
Foreninger
Det er ikke i mit foreningsliv, at jeg har fået tonsvis af kilometer i fingrene, og stimuleret min journalistiske udvikling. Til gengæld har jeg haft det sjovt.
Det sociale liv er rigtig vigtigt for mig, og det gælder både i fredagsbaren, på fodboldbanen eller til redaktionsmøder i skolen og på mit arbejde. Hvis jeg skal kunne præstere og udvikle mig, har jeg lært, at det er afgørende, at jeg har det godt. Derfor føler jeg også, at det har været godt givet ud. Både på et personligt plan og på et fagligt.
Kurt Strandbar
Fra at ansøge 25 minutter inden deadline på første semester til forperson. Smukkere historie kan (nærmest) ikke skrives.
Her har jeg lært en masse på det menneskelige plan. Jeg har ikke altid været det mest højtråbende og udadvendte menneske, men da jeg blev forperson i en forening med 40 mennesker, der alle besidder førnævnte karaktertræk i større eller mindre grad, var jeg nødt til at skabe noget autoritet. Jeg lærte desuden en masse om administrativt arbejde, skat, fadølsanlæg og meget mere. Jeg vil spare jer for de lange fortællinger om det til tider nærmest sekteriske fællesskab og i stedet holde det til, at jeg fik venner for livet.
Jeg var næstforperson på mit andet semester og forperson på mit tredje semester.
FC Åben Modus
Udover at stå i fredagsbaren har jeg også gjort mig på skolens fodboldhold på alle fire semestre. Her har jeg primært ageret venstreback på omtrent samme måde, som jeg agter at bedrive journalistik: Benhårdt, bundsolidt og så med et drys af teknisk finesse på toppen. Desuden har jeg inddrevet skatter som foreningens bødekassemester.
Her har jeg nøjagtig ligesom i Kurt Strandbar mødt mennesker, som jeg vil gøre meget for at holde fast i. Og nå ja, så har jeg været med til at besejre SDU ad to omgange.
Jeg var bødekassemester på mit tredje semester.
Radio Genlüd
Den tredje og sidste forening, som jeg har været en del af, er Radio Genlüd. Her sendte jeg et helt semesters radio om Roskilde Festival i foråret 2024, hvor jeg sammen med mine medværter klædte lytterne (og måske mestendels os selv) på til at tage afsted på sommerens festival. Her lærte jeg særligt at være komfortabel foran en mikrofon og at forberedelse helt sikkert forbedrer kvaliteten af radioprogrammer.
Jeg sendte ‘Hva’så Roskilde?!’ på Radio Genlüd på mit første semester.
Sagt om mig
Allan Hvid, Chefredaktør Campo
– Nicklas har været studentermedhjælper hos Sports Content og på campo.dk ved siden af sit studie på DMJX.
Han er utrolig sikker på skrift og har et flot sprog, ligesom han i perioden har fået stor erfaring med at publicere artikler effektivt. Det er en virkelig god kombination. Nicklas er derudover en meget pligtopfyldende person og utrolig dejlig at arbejde sammen med. Vi kan kun give ham de allerbedste anbefalinger.
+45 51 56 32 71
hvid@sportscontent.dk
Mathias Blohm, Redaktionschef Campo
– Nicklas Tange-Jensen har været ansat som skribent og studentermedhjælper på Campo siden oktober 2024. Han har udgivet i alt over 1.000 artikler i eget navn.
Det har han, fordi han både skriver sikkert, hurtigt og stabilt. Han er lærenem og lærevillig, og så er han blandt de skribenter på Campo, der har krævet mindst oplæring. Nicklas er en fornøjelse at arbejde sammen med, og man er i godt selskab med Nicklas på kontoret.
+45 28 55 81 92
mabl@campo.dk
Alex Tange-Jensen, far
– Nicklas er ikke bange for at gå sine egne veje, det vigtige for ham er, at han kan have sig selv med. Han er meget opmærksom på sine omgivelser og de mennesker, han omgiver sig med. Han prioriterer at bruge tid på og med mennesker, der giver ham noget, og hvor han føler, at han kan være sig selv i deres selskab.
Nicklas er dedikeret og målrettet. Når han har truffet en beslutning, så står han ved den og følger den 100 procent til dørs.
+45 51 55 68 04
tangejensen19@gmail.com
Hvem er jeg som person?
Det er måske en kliché, men jeg har mere end én gang i mit liv haft en oplevelse af, at jeg ikke hørte til. Måske fordi mine forældre er fra Thy, mens jeg selv er født i Hvidovre og vokset op i Nordsjælland.
Jeg har følt mig hjemme, det har jeg da. Men jeg har også følt mig udenfor. Allerede i børnehaven var der noget ‘galt’. Her ville talepædagogerne have fat i mig på grund af min jyske dialekt, som jeg fik af mine forældre. Heldigvis var der også en jysk pædagog i børnehaven.
Efter femte klassetrin skiftede jeg skole, og her oplevede jeg igen en følelse af ikke at høre til. Eller i hvert fald, at noget var anderledes. Sammen med mine klassekammerater skulle jeg nu ned og gå på den store skole, hvor jeg brugte de næste fire år på at falde til. Fra at være en af dem fra Store Lyngby eller ‘Store Jødeby’ – som den, af årsager jeg endnu ikke har forstået, blev kaldt af mine nye klassekammerater – til at være en del af et ‘os’ på den nye skole. Ikke et ‘os’, som jeg ønskede, men et ‘os’, som jeg følte var nødvendigt at træde ind i.
Herefter ville de fleste af mine jævnaldrende på gymnasiet, men det ville jeg ikke. For jeg så en mulighed. Modsat mine tidligere oplevelser, hvor jeg tilpassede mig et ‘os’, som jeg egentlig ikke brød mig om, kunne jeg nu vælge selv. Og jeg valgte en efterskole 25 minutters biltur fra mit barndomshjem.
Et nyt sted, hvor jeg selv kunne bestemme, hvem jeg ville være, og et sted, hvor jeg selv kunne være med til at forme et miljø. Det var fantastisk.
Det samme gjorde jeg, da jeg skulle gå på gymnasiet, hvor jeg søgte længere væk end mine klassekammerater fra folkeskolen, og det samme gjorde jeg, da jeg tog til Aarhus som 20-årig for at begynde på DMJX.
Det har gjort mig til den jeg er. Både som menneske og som journalist. Jeg er god til at tilpasse mig. God til nye mennesker, men stadig helst i mindre mængder. God til at læse et rum eller et menneske. Og så elsker jeg at få lov til at være med til at forme en vennegruppe, et klasseværelse eller et samfund. Når jeg nu træder ind i et ‘0s’, så er det med en anden bevidsthed og hengivenhed, end det var efter mit skoleskift på mellemtrinnet.
Jeg elsker…
- At gå i genbrug
- Morgener
- At brokke mig (med et glimt i øjet, og kun når det er berettiget)
- Arsenal
- Hverdagspoetisk rapmusik på dansk (min egen definition af fx Artigeardit)
- Sole
- Roskilde Festival
- At bruge tid i naturen med min far og bror
- Thy
- Backgammon
Her er en af de Artigeardit-sange, jeg har lyttet allermest til:
Er vi et match?
For min egen skyld har jeg forsøgt at danne mig et overblik over nogle af de vigtigste ting for mig, når jeg skal i praktik. Dem skal I selvfølgelig heller ikke snydes for, så herunder følger et vindue ind til min hjerne, når jeg forventningsafstemmer med mig selv.
I min praktiktid vil jeg gerne…
… arbejde med skarpe deadlines og prøve at være under pres. Jeg har så længe, jeg kan huske haft en travl hverdag. Det har til tider været for meget, men i store træk trives jeg bedst, når der er fart på. Desuden vil jeg gerne bruge praktikken til at blive klædt så godt på som muligt til et liv i branchen (forhåbentlig).
… være med helt fra idéfasen til formningen af det færdige produkt. Noget af det bedste ved tiden på journalisthøjskolen har været muligheden for at udvikle sig i alle faser. Selvfølgelig er der nogle faser, der er sjovere end andre, men jeg håber både på at få mulighed for at bringe noget til bordet på redaktionsmøderne, interviewe spændende mennesker ‘on location’ og føre den digitale pen i formidlingsfasen.
… have en følelse af, at jeg hører til. Det er vigtigt for mig, at jeg har det godt, hvis jeg skal kunne bidrage med noget og udvikle mig mest muligt. Jeg vil ikke ‘bare’ være en praktikant. Jeg vil gerne være en del af mit praktiksted. Det ved jeg, at jeg selv skal gøre en indsats for, og det er jeg også villig til. Desuden elsker jeg, når der er plads til at have en dårlig dag, til at lave fejl og til at skeje en smule ud. Dermed ikke sagt, at det sker dagligt.
Kontakt
Telefon: +45 29 89 38 77
Mail: 56442@dmjx.dk
Nicklas Tange-Jensen 